Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saksesparksmål stjæler sejren fra Arsenal i overtiden

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.11.2019 Kl. 17:47
Arsenal sikrede en x-x sejr ude mod Vitoria i onsdagens Europa League-kamp.

I ti minutters tid så det ud til, at Shkodran Mustafi,  der sædvanligvis er skurken for Arsenal,  skulle blive helten denne onsdag aften, da han bragte The Gunners foran mod Vitoria Sport Clube.

Men desværre for Arsenal og tyskeren måtte han se triumfen fordufte i overtiden, da Bruno Duarte kunne saksesparke udligningen ind fra tæt hold i overtiden til slutresultatet 1-1.

Ufortjent var det ikke.  Unai Emery havde igen valgt at eksperimentere med både formation og startopstilling,  men effekten udeblev, og særligt i første halvleg virkede Arsenal både tamme og tandløse.

The Gunners stod kun noteret for ét skud ved sideskiftet, mens det portugisiske hjemmehold var nået frem til hele 10.  Trods et stor boldovertag i anden halvleg ændrede kampbilledet sig ikke stort.

Skal man se det positive ved resultatet er det, at Arsenal nu har 10 poinst efter fire kampe og fortsat sidder tungt på førstepladsen med fire points ned til Eintracht Frankfurt, som dog har en kamp ekstra i hånden.

 

 

Annonce