Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saha: United bør beholde Mourinho

Af Mads Bye Marboe
18.11.2018 Kl. 10:37
Den tidligere Manchester United-angriber, Louis Saha, mener, at Jose Mourinho har kvaliteten til at føre klubben fremad.

Manchester United har fået en skidt start på sæsonen, og efter nederlaget til Manchester City i sidste weekend, er De Røde Djævle nu 12 point efter bysbørnene i tabellen.

Jose Mourinho har fået en stor del af skylden for de dårlige resultater, men ifølge Louis Saha, der optrådte for klubben mellem 2004 og 2008, bør portugiseren beholde sin stilling.

– Han er uden tvivl en, der er i stand til det (at vende tingene). Han har kvaliteten – det er der ikke noget galt med. Som mennesker laver vi fejl, og det har han gjort. Han er en voksen mand, og han vil identificere, hvor han skal forbedre holdet.

– Han har ikke så meget tid til at gøre det, men det er gået op for klubben, at man er nødt til at være stabil for at blive konsistent. Det hele handler om resultater. Hvis du vinder, får du tid. Hvis ikke…, afslutter franskmanden over for Sky Sports.

Manchester United er nummer otte med 20 point efter de første 12 runder.

Annonce