Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saha: Denne type angriber mangler United

Af Pelle Rigtrup
13.11.2019 Kl. 09:47
Louis Saha mener, at Manchester United har brug for en helt særlig slags angriber.

Manchester United formåede i seneste spillerunde at score hele tre gange, men ellers har De Røde Djævles offensiv været noget sløv i indeværende sæson. 

Blot 16 mål er det blevet til i Premier League, og ifølge klubbens tidligere spiller Louis Saha bør United gå benhårdt efter at sikre sig en bestemt type angriber: 

– Uniteds angribere er stadigvæk meget unge. De har måske brug for en form for vejledning fra erfarne angribere, udtaler Saha til GQ.

– Lige nu ligner det, at holdet har brug for en erfaren angriber, der er besat af at score mål. En, der kan score de ti ekstra mål. 

Saha mener samtidig ikke, at der er nok kamp om at pladserne i Uniteds angreb:

– Greenwood kan ikke være den eneste konkurrent til Martial og Rashford. Jeg var oppe mod Solskjær, van Nistelrooy, Ronaldo og Rooney. Greenwood lærer tingene fra to unge spillere fremfor to erfarne. 

Manchester United er på rygtebørsen blevet kædet sammen med Zlatan Ibrahimovic, men de seneste meldinger går på, at englænderne ikke vil forsøge at snuppe den erfarne svensker. 

Annonce