Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saha anbefaler: Manchester United skal hente Cavani i januar

Af Morten Bruun Jørgensen
05.12.2019 Kl. 14:57
Louis Saha opfordrer Manchester United til at hente Edinson Cavani til klubben i det kommende transfervindue.

Romelu Lukaku er aldrig blevet erstattet, og senest var det purunge Mason Greenwood, som var frontløber.

Det er ikke just et kvalitetsstempel af Manchester United, selvom Greenwood besidder et enormt talent. Klubbens tidligere angriber, Louis Saha, mener således også, at der er brug for forstærkninger i januar, og franskmanden har et bud på en mulig signing.

– Manchester United er den klub i Premier League, der har mest brug for at forstærke sig i januar, og de skal forsøge at hente Edinson Cavani i PSG. De skal hente spillere, der kan udfordre de nuværende spillere og skabe konkurrence. Cavani vil presse Rashford og Martial og gøre dem endnu bedre, mener Saha, som udtaler sig til bwin.

Foruden Edinson Cavani vil Louis Saha også gerne se både en forsvarsspiller og en midtbanespiller skifte til De Røde Djævle.

– Jeg vil også elske at se Dortmunds Jadon Sancho og Barcelonas Samuel Umtiti. De vil begge passe godt ind i Premier League.

I denne sæson har Edinson Cavani slet ikke vist sig lige så målfarlig som tidligere, og det skyldes blandt andet en skade, men også at PSG har erhvervet sig Mauro Icardi. Han har således blot nettet to gange i 10 kampe.

Annonce