Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sagna advarer Arsenal: I har ikke råd til at miste denne spiller

Af Pelle Rigtrup
05.04.2020 Kl. 19:25
Den tidligere Arsenal-profil Bacary Sagna slår fast, at the Gunners ikke har råd til at miste Pierre-Emerick Aubameyang.

Pierre-Emerick Aubameyang har siden skiftet fra Dortmund til Arsenal høvlet mål ind på stribe for London-klubben, men angriberens fremtid er meget uvis. 

Om lidt over et år udløber kontrakten med Arsenal, og parterne er indtil videre ikke nået til enighed om en forlængelse, hvilket kan tvinge the Gunners til et sommersalg, da de ellers kan risikere at miste ham uden at få en krone. 

Ifølge klubbens tidligere profil Bacary Sagna skal Arsenal dog kæmpe en hård kamp for at forlænge med Aubameyang: 

– Han kan ikke forlade dem nu, for de er i gang med at opbygge noget stærkt. De har ikke råd til at miste ham. De bør bare betale ham det, han kræver, for en erstatning vil koste £150 mio., siger Sagna til Goal

– I stedet for at bruge £150 mio. på en erstatning, bør de bruge £50 mio. på en ny kontrakt til Aubameyang. 

Arsenal har tidligere set deres største profiler smutte videre, og det scenarie må ifølge Sagna ikke gentage sig: 

– Det er den samme historie som med Robin van Persie, og de er nødt til at tage ved lære af den sag og betale. Aubameyang har fortjent det, for han er ligaens bedste angriber. 

Annonce