Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sagaen fortsætter: Real Madrid henter Hazard for €100 mio. om få dage

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.04.2019 Kl. 11:14
Efter måneders forhandlinger skulle Eden Hazards transfer til Real Madrid angiveligt næsten være på plads.

Bliver, bliver ikke.  Eden Hazards fremtid bølger frem og tilbage i den engelske og spanske rygtemølle på en noget nær daglig basis, og man føler efterhånden, man har skrevet det hele.

Spanske medier har også tidligere meddelt, at en transfer var få dage fra at være forhandlet på plads, men nu skulle det altså være en realitet, hvis man skal tro Marca – Eden Hazard er få dage fra at skifte til Real Madrid.

Forhandlingerne skulle have stået på i adskillige måneder, men nu skulle Chelsea og Real Madrid være nået til enighed om en handel,  hvori Mateo Kovacic angiveligt skulle indgå.

Chelsea forsøgte ifølge rapporten at overbevise Hazard om at blive til det allersidste, men belgierens skulle være fast besluttet på at gennemføre skiftet i en handel til en værdi af €100 millioner.

Annonce