Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sadio Manés agent skyder rygter ned: "Det passer ikke"

Af Emil Plovgaard
27.06.2022 Kl. 14:56
Sadio Manés agent skyder rygte ned, og giver sit bud på, hvorfor den nu forhenværende Liverpool-stjerne skiftede klub.
Sadio Manés PR-agent Bacary Cissé har skudt rygter om, at hans klient forlader Liverpool på grund af penge, ned.
 
– Det er falske rygter. Vi ville ikke tale om det. En spiller af Sadios kaliber kan ikke tjene den løn, som folk snakker om. De tal er helt forkerte, lyder det fra Cissé i et interview med TV5 Monde.
 
– Sadio tjente allerede mere end det, da han skiftede til Liverpool fra Southampton. Han forlængede sin kontrakt i 2018, og hans løn var meget højere, end de tal, der cirkulerer i medierne.
 
Cissé giver også sit bud på, hvad der reelt fik Sadio Mané til at skifte klub efter seks år på Anfield.
 
– Jeg mener, Sadio valgte den rigtige klub på det rigtige tidspunkt. Han vandt alt med Liverpool, og det var tid til at søge nye udfordringer andetsteds. Bayerns projekt var meget attraktivt.
 
 
Hos Bayern München kommer han heller ikke til at tjene så meget, men hvis man skal tro meldingerne, så kan han se frem til 360.000 pund – 3,1 millioner kroner – hver uge.

Annonce