Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sadio Mané skriver Premier League-historie

Af Redaktionen
18.09.2021 Kl. 16:55
Sadio Mané skrev Premier League-historie med sin scoring mod Crystal Palace lørdag eftermiddag.

Hvis man spørger Sadio Mané til senegaleserens yndlingsmodstander, vil han nok prompte svare Crystal Palace.

For da Liverpool-stjernen kort før pausen scorede til 1-0 lørdag eftermiddag, var det niende gang i træk, at han kom på måltavlen mod Crystal Palace – og dermed skrev han Premier League-historie.

Han er nemlig den første spiller i ligaens historie til at score mod den samme modstander ni gange på stribe.

– Jeg er heldig at score så mange mål mod Crystal Palace, kunne Mané fortælle til BBC efter opgøret på Anfield, hvor Liverpool vandt 3-0.

Tidligere måtte han dele rekorden med hollandske Robin van Persie, der nettede otte gange i træk mod Stoke City, dengang han spillede i Premier League.

Annonce