Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sadio Mane: Jeg er klar til at starte inde

Af Steffan Axelsen
13.08.2019 Kl. 18:40
Liverpools Sadio Mane melder sig selv 100 procent klar til onsdagens UEFA Super Cup-kamp mod Chelsea.

Sadio Mane var ikke en del af startelleveren, da Liverpool i fredags tværede oprykkerne fra Norwich med 4-1 i Premier Leagues premierekamp.

Til gengæld blev han først skiftet ind i det 74. minut.

Baggrunden var ifølge træner Jürgen Klopp tegn på træthed efter en travl sommer med finaledeltagelse i Africa Cup of Nations samt få preseason-kampe.

Men står det til senegaleseren selv, skal han han ikke igen spares, når Liverpool onsdag aften tørner sammen med Chelsea i UEFA Super Cup.

Det fortalte han på et pressemøde i Istanbul forude for kampen.

– Ja, jeg synes, jeg er klar til at starte på banen. Træthed skal findes her (peger mod hovedet).

Sadio Mane påbegyndte sin sæson for Liverpool efter en ferie på blot 16 dage.

– Men jeg har været professionel fodboldspiller i lang tid, og jeg mener ikke, at jeg i de sidste syv år har haft mere end 20 dages ferie.

– Jeg er vant til det konstante pres. Jeg er klar, jeg er her – lad os komme i gang.

Liverpool har i øvrigt gode minder fra Istanbul.

I 2005 kunne Beatles-klubben løfte Champions League-trofæet efter en hæsblæsende finale mod AC Milan, der ellers var foran 3-0 i halvlegen.

Kampen mod Chelsea fløjtes i gang klokken 21 dansk tid.

Annonce