Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan var det at være i Manchester City, da pengene væltede ind

Af Redaktionen
15.10.2021 Kl. 20:50
Micah Richards fortæller, hvordan han oplevede tiden i Manchester City, da klubben blev rig i 2008.

Newcastle står nu i en lignende situation, som Manchester City gjorde i 2008, da klubben blev overtaget af Sheikh Mansour, og der blev investeret stort i nye spillere.

Det samme forventer man vil ske i Newcastle over de kommende år, og hvilken oplevelse er det for de spillere, der allerede er i klubben?

Micah Richards, der var i Manchester City i 2008, sætter nu over for Daily Mail ord på, hvordan han oplevede det hos The Citizens.

– Når din klub har pengene til at købe alle i verden, er presset for at præstere helt enormt. Fodbold er hensynsløst på toppen, og man begynder at tænke, at hvis man laver én fejl, så bliver man smidt på porten, skriver Micah Richards i sin klumme.

– Hvad der også vil være svært for Newcastle nu er, hvordan andre klubber vil se på dem. Folk plejede at have et blødt punkt for City, men efter 2008 ændrede det hele sig. Man møder fjendskab og jalousi, og jeg snakker ikke kun om rivaliserende fans her.

– Vi plejede at få stik fra modstanderne under kampene. Så desperate var de efter at nedspille, hvad vi havde gang i.  

Annonce