Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan fortalte Sir Alex spillerne om sin fratræden : Jeg har ikke lyst til at stoppe, men bliver nødt det

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.10.2018 Kl. 08:02
Michael Carrick genkalder i sin nye bog, hvordan Sir Alex Ferguson fortalte sine spillere om sin tilbagetræden.

Det skulle jo ske, at Sir Alex Ferguson stoppede som Manchester United-træner, men Manchester United-legenden havde ikke lyst til at stoppe, da han stoppede – men følte sig nødsaget til det af hensyn til sin kone.

Det fortæller Michael Carrick i sin nye biografi, Between The Lines.

Fergusons tilbagetræden blev officielt annonceret tirsdag den 8. maj 2013, men allerede mandag aften begyndte medierne at skrive, at Sir Alexs afsked efter 26 år som Manchester United-træner var under opsejling.

I sit allersidste post-match interview med Sky Sports Geoff Shreeves fortalte Sir Alex Ferguson senere, at han omkring jul samme sæson havde besluttet sig for at trække sig tilbage, da hans kone søster, Bridget, var død. 

– Hun har mistet sin bedste ven, sin søster. Hun er isoleret nu, og jeg synes, jeg skylder hende en masse af min tid, fortalte Sir Alex Ferguson dengang.

Michael Carrick, der nu er assistenttræner for Manchester United, var til stede, da Sir Alex arrangerede et møde med spillerne tirsdag morgen – dagen hvorpå hans fratræden blev officiel, selvom nyheden allerede var lækket til medierne.

Om mødet skriver Michael Carrick følgende:

– Jeg sugede alle detaljer til mig. The Boss begyndte at snakke og blev ret følelsesladet, starter Carrick sin anekdote.  Efterfølgende skulle Ferguson have startet sin afskedstale sådan:

– Okay gutter, jeg havde ikke lyst til, at det skulle ske sådan. Jeg ville have, at I var de første til at vide det. Jeg er virkelig skuffet over, at nyheden er kommet ud. Jeg ville virkelig gerne have fortalt jer det først, men jeg er blevet tvunget til at fortælle jer det nu, fordi det udkom i aftes. Nogen har lækket nyheden, skriver Carrick, der beskriver Ferguson som rasende over, at nyheden over hans tilbagetræden ikke var blevet holdt tæt.

Sir Alex fortsatte:

– Se, drenge, dette er ikke noget, jeg tager let. Jeg føler, at jeg skylder mine kone at være med hende og holde øje med hende. Det har været utroligt, og jeg kan kun takke jer for alt. Jeg har elsket hvert minut, og jeg har virkelig ikke lyst til at stoppe, men jeg bliver nødt til at tage den beslutning.

Derefter skriver Carrick, at man tydeligt kunne se, at Sir Alex Ferguson havde svært ved at ytre talens sidste ord, nemlig;

– Det var dét, drenge. 

Annonce