Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan er Chelseas muligheder i Europa League-gruppespillet

Af Morten Bruun Jørgensen
19.09.2018 Kl. 12:45
Europa League-turneringen er tilbage i denne uge, og vi kigger frem mod de to engelske klubbers muligheder. Tiden er nu kommet til Chelsea.

Gruppe L

Chelsea
BATE Borisov
PAOK
MOL Vidi

Gennemgang af gruppen

Chelsea kunne ikke kvalificere sig til Champions League, og i stedet må the Blues nøjes med Europa League-fodbold i denne sæson, og her vil the Blues have mulighed for at bruge bredden i truppen. Det vil blandt andre gavne danske Andreas Christensen, som endnu ikke har set banen i Premier League. Unge talenter som Callum Hudson-Odoi og Ethan Ampadu kan muligvis også få chancen i en ganske overkommelig gruppe.

I den hviderussiske liga er der ingen tvivl om, at BATE Borisov er det bedste hold. I europæisk sammenhæng har klubben spillet Champions League tidligere, men i er det kun blevet til Europa League, og truppen har heller ikke samme styrke som tidligere. Den hviderussiske fodboldlegende, Aleksandr Hleb, er stadig i truppen, der generelt savner store målscorere. Det kan blive et stort problem for klubben.

Græske PAOK er formentlig et hold, som de færreste læsere har et indgående kendskab til. Klubben har fået en fornuftig start i den hjemlige liga med syv point i tre kampe, og klubbens vigtigste spillere er den serbiske angriber, Aleksandar Prijovic, som sidste sæson blev topscorer i den græske liga, og græske Dimitrios Pelkas. Klubben har en vis europæisk erfaring, og de bør gruppens næstbedste hold.

Tidligere er MOL Vidi blevet kendt som Videoton, men klubben har ændret navn grundet sponsorinteresser. Den ungarske klub er forholdsvis ny i europæisk sammenhæng, men også på den hjemlige scene er det først i de seneste år, at klubben er begyndt at blande sig i topstriden. Klubben har fået en sløj start på den hjemlige liga denne sæson, og en trup uden velkendte navne kan hurtigt blive gruppens prügelknabe.

Chelseas kampprogram

20. september: PAOK – Chelsea
4. oktober: Chelsea – MOL Vidi
25. oktober: Chelsea – BATE Borisov
8. november: BATE Borisov – Chelsea
29. november: Chelsea – PAOK
13. december: MOL Vidi – Chelsea

Odds

Chelsea er tårnhøj favorit til at vinde gruppen, og det giver blot odds 1,17 hos udvalgte bookmakere. Det vil være en gigantisk skuffelse, hvis the Blues ikke formår at spille sig videre fra gruppen. Samtidig er Chelsea også favorit til at vinde Europa League blandt de klubber, som i øjeblikket deltager i turneringen. Der gives odds 7 på, at London-klubben vinder turneringen.

Vores bud på en slutstilling

1. Chelsea
2. PAOK
3. BATE Borisov
4. MOL Vidi

Annonce