Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så tag de £100 millioner, Chelsea: Real er klar til at betale Hazards salgspris

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.05.2019 Kl. 16:31
London Evening Standard skriver, at Chelsea kan ende med at få hele £100 millioner for Eden Hazard, da Real Madrid er stadig mere desperate efter at få lukket handlen.

Hazard har blot ét år tilbage på sin kontrakt og har selv tilkendegivet overfor Chelsea, at han ønsker at skifte til Real Madrid denne sommer.  Alligevel ser The Blues ud til at få fuld valuta for pengene.

Det skriver London Evening Standard.

Forhandlingerne mellem de to klubber skulle være startet allerede sidste måned,  men hidtil har Real Madrid ikke været villige til at imødekomme Chelseas salgspris på £100 millioner.

Det skulle angiveligt have ændret sig nu.  Zinedine Zidane er ved at blive utålmodig og lægger pres på Real Madrid-ledelsen for at få handlen færdiggjort – koste, hvad det koste vil.

Det betyder, at den spanske kongeklub er et skridt tættere på at betale det prisskilt, som Chelsea har hæftet på Eden Hazard.

 

Annonce