Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så skete det: Pépé bryder sindssyg van Dijk-stime

Af Rasmus Bendrup
24.08.2019 Kl. 17:37
Virgil van Dijks vanvittige stime blev i dag brudt af Nicolas Pépé i første halvleg.

Virgil van Dijk har været fremragende for Liverpool, siden han kom til i januar 2018. Forsvarsgeneralen har da også haft en voldsom stime kørende, da han senest så en modspiller drible forbi ham i Premier League i marts 2018.

Dengang var det Mikel Merino, som i en kamp mod Newcastle driblede forbi hollænderen, og siden har han altså ikke tilladt modspillere at gøre det.

I dag blev det dog Arsenals nyindkøb, Nicolas Pépé, som skulle bryde dén stime. Foruden at drible forbi van Dijk har Pépé da også set livlig ud i sin første kamp fra start for The Gunners.

Van Dijk nåede at undgå at blive driblet forbi i hele 50 kampe i Premier League-sammenhæng ifølge Opta Stats. 

Hollænderen kostede Liverpool omtrent £75 millioner, da han kom til fra Southampton.

Annonce