Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så ses vi på fredag: Bruno Fernandes er én kamp fra at være United-spiller

Af Michael Christiansen
15.01.2020 Kl. 20:09
Det forlyder, at Bruno Fernandes skifter til Manchester United, når fredagens derby mod Benfica er overstået.

En kamp mere.

Det er tilsyneladende alt, Bruno Fernandes mangler at spille for sin klub, Sporting Lissabon, før han bliver Manchester United-spiller.

Det skriver i hvert fald journalisten Nicolo Schira på Twitter.

Bruno Fernandes er længe blevet rygtet til Drømmenes Teater, men nu skulle det altså begynde at ligne noget. Den 25-årige portugiser har godkendt de personlige detaljer i en kontrakt, der løber indtil 2025, ifølge midtbanespillerens agent. Han forventer, at handlen går igennem efter fredagens kamp i Portugal.

Fernandes har spillet 25 kampe i alle turneringer i denne sæson for Sporting Lissabon. Han har scoret imponerende 15 mål og lavet 13 assist oveni fra sin plads på den offensive midtbane.

Annonce