Så går jagten i gang: Bayern München byder kæmpe sum for Sané
I løbet af de seneste uger er det kommet frem, at Bayern München har stor interesse i at forstærke sig med Leroy Sané, og nu har det udmøntet sig i et konkret bud fra den tyske storklub.
Ifølge den yderst respekterede italienske journalist, Fabrizio Romano, der blandt andet arbejder for Sky Sports og the Guardian, har Bayern München sendt et bud på 80 millioner euro – svarende til 597 millioner kroner – afsted til Manchester City.
Forhandlingerne er begyndt, og de nykårede tyske mestre afventer nu på et svar fra Manchester City.
Bayern Münich have made the first bid to Man City for Leroy Sané: €80M and talks have started, now waiting for Citizens answer #MCFC #transfers #bayern #mancity leroysane19
Il Manchester City ha ricevuto la… https://t.co/UUP3zoiyLI— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) 24. maj 2019
For nylig kunne Pep Guardiola fortælle, at klubben gennem 18 måneder har forsøgt at forlænge kontrakten med den tyske landsholdsspiller, men indtil videre har han afvist at sætte sin underskrift på en ny aftale.
Dog kan Manchester City glæde sig over, at den nuværende aftale løber frem til sommeren 2021, og dermed er klubben bestemt ikke tvunget til at sælge for at høste en profit på kantspilleren, der har stået i skyggen af Raheem Sterling denne sæson.
Meldingen fra Fabrizio Romano bliver bakket op af Nicolò Schira fra Gazzetta dello Sport, som rapporterer, at Bayern München har tilbudt en stor kontrakt til Sané.
#BayernMunchen have offered a contract until 2024 (€10M at year) to Leroy #Sanè. Contacts ongoing to finalize the deal with #ManchesterCity for €80M. #transfers #MCFC
— Nicolò Schira (@NicoSchira) 24. maj 2019