Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så er det nu, United og Tottenham: Argentinsk midtbaneprofil vil skifte

Af Morten Bruun Jørgensen
17.07.2019 Kl. 14:22
To af topklubberne i Premier League bør være oppe på dupperne nu, hvor et emne for dem har indgivet et ønske om et klubskifte.

Gennem de seneste måneder er både Manchester United og især Tottenham blevet sat i forbindelse med Giovani Lo Celso, men indtil videre har Real Betis stadig råderet over argentineren.

For et par dage siden kunne klubbens træner dog fortælle, at midtbanespilleren måske bliver solgt, og nu går meldingen på, at hovedpersonen har informeret klubben om, at han gerne vil videre i sin karriere.

ABC de Sevilla rapporterer, at argentineren er glad for at været i Real Betis, men at han alligevel gerne vil prøve sig af i en større klub.

Rygterne går på, at Tottenham har budt i omegnen af €60 millioner for den teknisk stærke landsholdsspiller, men Real Betis er i sin gode ret til at afvise, da klubben har sikret sig en frikøbsklausul på €100 millioner.

Giovani Lo Celso var i den forgangne sæson udlejet fra Paris Saint-Germain til Real Betis, inden den spanske klub i sidste måned gjorde aftalen permanent for €22 millioner, efter han havde imponeret ved blandt andet at score 16 mål.

Annonce