Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så er det nu: Arsenal klar til at sælge Aubameyang

Af Pelle Rigtrup
24.04.2020 Kl. 12:50
Arsenal er angiveligt klar til at lytte til bud på Pierre-Emerick Aubameyang.

Arsenal har længe forsøgt at få en ny aftale i hus med Pierre-Emerick Aubameyang, der har kontraktudløb næste sommer, men parterne kan ikke nå til enighed, og The Gunners er nu klar til at lytte til bud på angriberen. Det skriver Daily Mail

Ifølge avisen kræver Aubameyang, der lige nu tjener £200,000 om ugen, mere i løn, hvis han skal forlænge, hvilket Arsenal på grund af coronakrisen ikke kan tilbyde lige nu.

Det er dog ikke det eneste ønske, gaboneseren ikke kan få opfyldt. 

Han vil således også gerne være en del af Champions League-turneringen igen, og den drøm kan han muligvis ikke få opfyldt i Arsenal, som i skrivende stund frister en tilværelse som nummer ni i Premier League. 

De store uoverensstemmelser i kontraktforhandlingerne har gjort, at Arsenal nu har erkendt, at et sommersalg kan være den bedste løsning, da de ellers kan risikere at miste ham kvit og frit næste sommer. 

Det må siges at være gode nyheder for Aubameyangs mange bejlere, der blandt andet tæller FC Barcelona, Inter og Chelsea. 

Annonce