Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtestorm i Spanien: Spurs signer La Liga-angriber onsdag eller torsdag

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.01.2020 Kl. 17:15
Adskillige spanske medier skriver her onsdag aften, at Tottenham

Real Sociedad-angriberen Willian José skulle være så tæt på at signe for Tottenham, at La Liga-klubben har udtaget ungdomsspilleren Julen Lobete til førsteholdstruppen i hans sted til onsdagens kamp mod Espanyol.

Det skriver både Mundo Deportivo og Marca her sent onsdag eftermiddag.

Begge medier er enige om, at Lobete er blevet udtaget, fordi Willian José er tæt på at skifte til Tottenham.

Det stemmer overens med rygter fra spansk presse, som først brød igennem tidligere på dagen. Diario Vesco skrev, at Tottenham havde budt mindre end €15 millioner på José.

Diario Vesco antydede dog, at Tottenham blev nødt til at smide flere penge i puljen, hvis en transfer skulle materialisere sig.

Men sidenhen er det gået stærkt.  AS skriver nu også, at en handel er "tæt" på at blive gennemført, selvom de sidste detaljer stadig bliver diskuteret. Alt skulle dog gå vel, og Jose ventes at flyve til London enten onsdag eller torsdag for at gennemføre skiftet.

AS nævner dog ingen transfersum.  Hvem er Willian José,  som er udset som Harry Kanes afløser så,  for dem, der ikke har noget stort kendskab til La Liga?

Han er en 28-årig brasilianer, der gennem karrieren har spillet for et væld af brasilianske og spanske klubber.  Han er samtidigt en stor fyr på næsten 1,90 meter, hvilket José Mourinho skulle efterspørge, og han har i denne sæson scoret otte mål i La Liga for Real Sociedad.

I alt står han noteret for 55 fuldtræffere i 144 La Liga-kampe.

Annonce