Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtes millimeter fra Spurs: Nu forbereder Barca bud på argentiner

Af Emil Eire Frerk Olsen
28.07.2021 Kl. 13:30
Italienske kilder hævder, at også FC Barcelona ønsker at hente Atalantas argentinske forsvarsspiller Cristian Romero.

Det er mere end en uge siden, da det forlød, at Tottenham havde budt 42,8 millioner pund på Atalantas 23 årige forsvarsspiller Cristian Romero.

Pengene var nær det, som Atalanta krævede, men det er alligevel ikke lykkedes klubberne at nå til enighed på trods af, at Romero allerede er enige med Tottenham om de personlige vilkår.

I dag har situationen taget en, mildest talt, overraskende drejning, eftersom FC Barcelona skulle have meldt sig ind i kampen om Romero. Det erfarer Sport Italia-journalisten Gianluigi Longari, der almindeligvis er yderst velinformeret, hvad angår italienske transfers.

Ifølge Longari er Barcelonas transferansvarlige begejstrede over spilleren, som italieneren fastslår er 'seriøse' omkring at lande en aftale med spilleren.

Tottenham er efter sigende stadig i spil til at købe Romero fri, der gerne vil skifte til klubben.

23 årige Romero, der tidligere har spillet i Juventus, var ikke bare fast mand, men en stor profil for Atalanta i den forgangende sæson, da den evige underdog præsterede en flot andenplads i Serie A.

Annonce