Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygterne tager fart: Pochettino er desperat efter Manchester United-skifte

Af Jeppe Augustsen
22.11.2021 Kl. 14:24
Mauricio Pochettino ønsker et skifte til Manchester United hurtigst muligt. Det melder flere medier.

Rygterne om Mauricio Pochettino og et muligt skifte til Manchester United tager fart.

Tidligere har meldingerne været, at kun et sommerskifte kunne være en mulighed, men adskillige medier har nu nye meldinger.

Manchester Evening News, The Independent og BBC beretter alle, at argentineren ønsker et Manchester United-skifte nu.

Mauricio Pochettino er før blevet kædet sammen med et skifte til Old Trafford, og medierne melder, at han altid har haft en drøm om at stå i spidsen for De Røde Djævle.

Derfor tør han ikke tage den risiko at vente til næste sommer.

PSG-træneren er efter sigende heller ikke helt tilfreds i den franske klub, hvor han angiveligt også skulle have et anstrengt forhold til klubbens sportsdirektør, Leonardo.

Det vil kræve en større kompensation at få ham ud af sin kontrakt med PSG, men den franske klub kan muligvis være villig til at slippe ham, hvis de kan få Zinedine Zidane som erstatning.

Annonce