Rygterne svirrer: Southgate på vej mod nyt job?
Crystal Palace vil forsøge at lokke den nu tidligere engelske landstræner Gareth Southgate til klubben i tilfælde af, at klubben fyrer Oliver Glasner.
Det skriver Ben Jacobs.
Læs også: De Bruyne hælder til exit: Har fået ét tilbud
The Eagles har fået en undervældende begyndelse på sæsonen, og klubben er lige nu at finde som en af klubberne i nedrykningsstriden.
Et 1-0-nederlag på hjemmebane til Nottingham Forest i mandagens enlige Premier League-kampe betyder, at klubben nu tangerer den historisk dårligste start på en sæson.
Det har efter sigende fået klubbens bestyrelsesformand, Steve Parish, til at overveje, om der skal skiftes ud på trænerbænken.
I sommerens transfervindue solgte klubben store profiler som danske Joachim Andersen og Michael Olise, der røg til henholdsvis Fulham og Bayern München.
Palace kan forsøge at overtale Southgate til at vende tilbage til trænergerningen, hvis de skiller sig af med Glasner, lyder det.
Klubben er dog i samme ombæring bevidst om, at Southgate som udgangspunkt ikke er klar på en ny udfordring i det første år efter afskeden med England.
Den 54-årige Southgate kender allerede til klubben, som han optrådte 117 gange for i sin tid som professionel fodboldspiller.
En anden manager, der sættes i forbindelse med jobbet er den tidligere Everton- og Manchester United-boss David Moyes, der i sommer forlod West Ham efter kontraktudløb.
Læs også: Newcastle-stjerne skaber stor frustration
Graham Potter er ligeledes en træner, der er genstand for beundring blandt Parish.