Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygte: Ramsey bliver tilbudt 127 millioner for at skifte til Everton

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.10.2018 Kl. 09:05
The Sun skriver onsdag, at Everton tilbyder Aaron Ramsey en kæmpe pengecheck for at skrive under med The Toffees.

Aaron Ramsey er angiveligt et brandvarmt emne hos en række Premier League-klubber, og Everton skulle i øjeblikket være ved at stykke et tilbud sammen til den walisiske midtbanespiller, som er svært at sige nej til.

Arsenal-spilleren har kontraktudløb efter denne sæson, og vælger han at skifte på en fri transfer til The Toffees efter sæsonen er blæst af,  får han ifølge The Sun en signin-on beløb på £15 millioner – svarende til 127 millioner danske kroner.

Udover det store engangbeløb skulle Everton også have tilbudt 27-årige Ramsey en femårig kontrakt, der indbringer waliseren £150.000 om ugen.

Det er mange penge, men spørgsmålet er, om det er kolde kontanter, der er afgørende for Arsenal-spilleren.  Chancerne for at vinde trofæer med Everton ser noget sortere ud end hos Liverpool, Chelsea og Manchester United, som angiveligt også skulle være interesserede i midtbanespilleren.

Annonce