Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygte: Premier League-rivaler stjæler tidligere Chelsea-spiller

Af Søren Nielsen
20.03.2019 Kl. 19:23
Nathan Ake er ifølge The Daily Star på transferblokken hos både Machester United, Tottenham og Napoli. Hollænderen skulle eftersigende ikke være interesseret i at vende tilbage til Chelsea.

Bournemouth-spilleren Nathan Ake kommer formentligt ikke til at spille flere kampe for The Blues. Syv kampe har hollænderen fået for Chelsea i Premier League, og det tal bliver angiveligt ikke højere, hvis man skal tro The Daily Star.

Den 24-årige midtstopper skal ikke frygte, at han kommer til at stå uden arbejdsgiver. Storklubber som Tottenham, Manchester United og Napoli er på udkig efter den hollandske landsholdsspiller.

Spurs ønsker flere dygtige midterforsvarer, og de satser på, at Ake er manden, der kan skærpe konkurrencen.

Det skal ses i lyset af, at Toby Alderweirelds fremtid fortsat er usikker. Udover Alderweireld råder Tottenham også over midterforsvarer som Davinson Sannchez, Jan Vertonghen og Juan Foyth.

Napoli ser derimod Ake som en erstatning for den tidligere Real Madrid-spiller Raul Albiol.

Selvom Ake ifølge The Daily Stars udsagn ikke har nogle intentioner om at vende tilbage til Stamford Bridge, så er det værd at nævne, at Chelsea eftersigende skulle have en tilbagekøbsklausul på hollænderen, der lyder på 40 millioner pund.

Tilbagekøbsklausulen får Chelsea foreløbigt svært ved at indløse grundet den nylige transfersaga.

Annonce