Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ryger retur: Liverpool sender seks spillere hjem fra træningslejr

Af Emil Plovgaard
03.08.2021 Kl. 17:14
Seks unge Liverpool-spillere er blevet sendt hjem fra klubbens træningslejr i udlandet.

Jürgen Klopp har sendt seks unge Liverpool-spillere hjem fra klubbens træningslejr.

Indtil videre har The Reds forberedt sig på en kommende sæson i Østrig, men nu er man rykket videre til franske Evian.

Det bliver dog uden selskab af seks unge spillere, der erstattes af noget mere erfarne kræfter, såsom Alisson og Roberto Firmino.

De seks spillere, der sendes hjem, er ifølge Daily Mirror målmanden Harvey Davies, højrebacken Conor Bradley, midtstopperen Billy Koumetio, midtbanespillerne Jake Cain og Tyler Morton samt angriberen Mateusz Musialowski.

En række unge spillere fortsætter dog opholdet i lejren. Det drejer sig om spillere som Owen Beck, Ben Woodburn og Kaide Gordon.

Torsdag møder Liverpool italienske Bologna i en venskabskamp, der spilles ad to gange 60 minutter.

Annonce