AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
14:09:2018 15:08
Rundens kamp: Optakt til Tottenham - Liverpool

Inden hver runde vil vi her på PLBOLD.dk udvælge én kamp, som vi sætter fokus på og laver en udførlig optakt til. Op til femte runde er valget faldet på Tottenham – Liverpool.


Tottenham - Liverpool

Kampfakta

Tidspunkt: 15. september klokken 13.30
Sted: Wembley
Dommer: Michael Oliver
TV: TV3+

Holdnyt

Tottenham:

Der var bange anelser i Tottenham-lejren, da Dele Alli måtte trække sig fra det engelske landshold med en muskelskade,og midtbanespilleren er heller ikke blevet klar til kampen mod Liverpool. Det samme gør sig gældende for Hugo Lloris og Moussa Sissoko, som også døjer med skader. Det kan give nogle store problemer for Tottenham, hvor bredden ikke er imponerende, og hvor Michel Vorm ikke er overbevisende i målet. 

Samtidig skal det også blive interessant at se, om Tottenham har tænkt sig at smide Heung-Min Son i aktion mod Liverpool. Sydkoreaneren har været afsted med landsholdet i flere uger, og han har spillet mange kampe og kan muligvis være så udkørt, at det vil give bedre mening at give ham en pause.

Dog kan Tottenham så glæde sig over, at Lucas Moura er startet sæsonen på glimrende vis. Brasilianeren er trådt i karakter i fraværet af Heung- Min Son, og sammen med Christian Eriksen, Dele Alli og Harry Kane har han været medvirkende til, at Tottenham har lavet ni mål i sæsonens første fire kampe.

Tottenham jagter samtidig oprejsning mod Liverpool, da det blev til et skuffende nederlag mod Watford inden landskampspausen.

Liverpool:

Det er en fantastisk start, som Liverpool har fået på sæsonen. The Reds ligger nummer et i Premier League med maksimumpoint efter fire runder, og især defensiven har vist sig at være ganske solid. Kun ét mål har Alisson indkasseret.

Den slags giver selvtillid i Liverpool, men klubben må fortsat se bort fra Dejan Lovren, der stadig døjer med en skade. Samtidig er store spørgsmålstegn ved Adam Lallana, som igen har været uheldig og pådraget sig en skade.

Der er dog også gode nyheder for Liverpool, idet den brasilianske landsholdstrio, Alisson, Fabinho og Roberto Firmino blev sparet i den seneste landskamp mod El Salvador, og dermed bør de tre spillere bære helt klar til lørdagens opgør, hvor Fabinho kan få sin debut.

Liverpool har samtidig en kamp på tirsdag mod Paris Saint-Germain i Champions League, om Jürgen Klopp skal overveje at tænke på. Derfor har den tyske manager for nyligt også udtalt, at han vil bruge bredden. Mod Tottenham bliver det dog formentlig idealopstillingen, som han vil gøre brug af.

Mulige startopstillinger

Tottenham: Vorm; Trippier, Vertonghen, Sánchez, Alderweireld, Davies; Dembélé, Winks, Eriksen, Moura; Kane

Liverpool: Alisson; Alexander-Arnold, Gomez, van Dijk, Robertson; Milner, Henderson, Keïta; Salah, Firmino, Mané

Hold øje med

Det er ikke sikkert, at Liverpool bringer Fabinho i spil, men hvis den brasilianske landsholdsspiller kommer i aktion, vil det blive hans første kamp i Liverpool-trøjen. Jürgen Klopp har givet udtryk for, at midtbanespilleren er parat til at blive kastet for løverne i Premier League, og det er noget, som Liverpool-fansene har set frem til. Han har imponeret for Monaco gennem flere sæsoner, og nu er han inde i varmen på det brasilianske landshold, hvor han dog spiller højre back. Forvent dog at se ham som central midtbanespiller i Liverpool, hvor han kan være med til at binde midtbanen sammen og give frihed til eksempelvis Naby Keïta i offensiven.

Seneste møde

Den 2. februar udspillede der sig en vanvittig kamp på Anfield. Efter blot tre minutter scorede Mohamed Salah til 1-0, og den føring holdt helt indtil det 80. minut, hvor Victor Wanyama et minut efter sin indskiftning bragte balance i opgøret. Syv minutter senere havde Harry Kane en gylden mulighed for at bringe Tottenham foran, men han brændte fra straffesparkspletten. Dermed lignede det en Liverpool-sejr, da Mohamed Salah scorede et minut inde i overtiden. Det blev der dog lavet om på fire minutter efter, hvor Harry Kane viste større sikkerhed fra straffesparkspletten. 2-2 endte det opgør altså.

PLBOLDs bud på resultatet

Efter landskampspausen er Premier League tilbage med storkampen mellem Tottenham og Liverpool, som bliver den første kamp i femte spillerunde. Kampene mellem de to klubber er ikke faldet ud til det respektive udeholds fordel siden 2014, men det sker denne gang, hvor Tottenham vil lide under skader til flere nøglespillere. Der venter dog en underholdende affære på Wembley. 

1-2.


Sådan så det ud, da Harry Kane udlignede til 2-2 fem minutter inde i overtiden af klubbenes seneste møde.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED