Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rüdiger vil sætte en stopper for Mbappé: Vi må være beskidte

Af Emil Eire Frerk Olsen
14.06.2021 Kl. 10:49
Chelsea stopper Antonio Rüdiger vil bruge alle kneb for at tæmme Frankrigs farlige offensiv.

I aften byder på EM's hidtil største brag, når Frankrig og Tyskland tørner sammen i første runde af Gruppe F.

Her varmer man op til en stjernespækket dyst, der blandt andet udspiller et opgør mellem Chelsea forsvareren Antonio Rüdiger og Paris Saint-Germian stjernen Kylian Mbappé.

Rüdiger er dog parat på denne test, forsikrer han ved dagens pressemøde.

– Selvfølgelig har de nogle gode angribere, så vi er nødt til at være klar på vores en-mod-en dueller. Vi er nødt til at være lidt beskidte, ikke altid være pæne og spille pæn fodbold.

– Du er nødt til at sætte en linje mod sådanne spillere.

Rüdiger tilføjede, at han fortsat kommer til at bære maske, ligesom han gjorde det i Champions League finalen.

– Den er der stadig for at beskytte. Jeg må se, hvad Chelsea lægerne siger, når jeg kommer tilbage til London.

Aftenens brag i mellem Frankrig og Tyskland spilles på Allianz Arena i München med kampstart klokken 21:00 dansk tid.

Annonce