AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
09:01:2019 17:37
Rudiger har snakket Bundesliga med Hudson-Odoi

Chelseas tyske landsholdsspiller Antonio Rudiger håber dog, at The Blues formår at holde på det unge talent.


Callum Hudson-Odoi er det store samtaleemne i den engelske presse i disse uger. Chelsea-talentet har spillet fra start i de seneste par kampe, men i løbet af efteråret har han ikke fået meget spilletid.

Trods begrænset spilletid i første halvdel af sæsonen har den 18-årige angriber alligevel tiltrukket sig interesse fra andre klubber, hvor særligt Bayern München har været ivrige efter at hente ham til Sydtyskland. De forsvarende tyske mestre har således afleveret 4 bud på Chelseas bord, men endnu er det ikke lykkedes at overbevise Chelsea-ledelsen om et salg.

Selvom et salg endnu ikke er på plads, så har Callum Hudson-Odoi forhørt sig om livet i Tyskland og Bundesligaen. Det afslører Chelseas tyske landsholdsspiller Antonio Rudiger onsdag middag.

- Selvfølgelig har han spurgt mig om Tyskland, men det var et generelt spørgsmål. Han er stadig en ung spiller, og jeg kan kun rådgive ham. I sidste ende er det stadig ham selv, der står med beslutningen, siger tyskeren.

Antonio Rudiger slår samtidig fast, at han håber på, at den unge englænder vælger at blive på Stamford Bridge.

- Han kan udvikle sig hos os, men det kan han naturligvis også i Bundesligaen og hos Bayern. Vi må ikke glemme, at det også er en stor klub. Jeg ønsker ham kun det bedste, men jeg håber naturligvis, at han bliver her og fortsætter sin udvikling, slutter Antonio Rudiger.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED