Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rúben Amorim frygter fyring

Af Morten Jørgensen
12.05.2025 Kl. 07:21

Rúben Amorim frygter for en fyring og sin fremtid som cheftræner i Manchester United, hvis klubben ikke hurtigt bliver meget bedre. 

Siden den 26. januar har Manchester United kun formået at besejre Ipswich og Leicester, der allerede er rykket ned, i Premier League, og i de seneste syv kampe er det slet ikke blevet til sejre. 

Alvoren er i den grad også gået op for Rúben Amorim, der kommer med et meget tydeligt opråb til spillerne i den engelske storklub.

– Det er et meget afgørende øjeblik i klubbens historie. Vi skal være virkelige stærke denne sæson og være modige, for vi må ikke levere sådan her i næste sæson. 

– Hvis vi starter sådan her og følelsen er den samme, skal vi give plads til andre mennesker, siger Rúben Amorim om en mulig fyring ifølge BBC

Portugiseren kan se, at Manchester United indtager 16. pladsen i Premier League med to runder tilbage af sæsonen, hvor Chelsea og Aston Villa er modstanderne. 

Manchester United har tabt 17 ligakampe i denne sæson. Det er det højeste antal siden 1973/74-sæsonen, hvor klubben tabte 20 kampe og endte med at rykke ned i den næstbedste række. 

Manchester United har tabt ni hjemmekampe i Premier League denne sæson. Senest det er sket var tilbage i 1962/63-sæsonen.  

Læs flere nyheder om den engelske storklub her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce