Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roy Hodgson forklarer misset Rønnow-transfer

Af Gustav Tornby
16.07.2018 Kl. 13:25
Manager hos Crystal Palace, Roy Hodgson, forklarer, hvorfor The Eagles ikke formåede at hente den nu tidligere Brøndby-keeper, Frederik Rønnow, til Selhurst Park.

I januar måned forsøgte Crystal Palace at forstærke sig på målmandsposten. 

Blandt andet var The Eagles stærkt interesseret i den daværende Brøndby-målmand, Frederik Rønnow.  

Et skifte endte dog aldrig med at materialisere sig – og senere er Rønnow skiftet til tyske Eintracht Frankfurt, mens Palace har hentet spanske Vicente Guaita. 

Palace-manager Roy Hodgson forklarer her, hvorfor The Eagles aldrig endte med at hente Rønnow. 

– Det skete meget sent. Problemet var, at vi havde fulgt Rønnow, og vi vidste alt om ham, men på samme tid var der en eller to keepere, vi også fulgte. Han blev tilgængelig, men det skete i sidste minut, og vi havde ikke chance for at fuldføre det. Jeg ved, at han er i en tysk klub nu, og vi ønsker ham held og lykke, fortæller Hodgson til football.london ifølge tipsbladet.dk.

Hodgson uddyber: 

– Han er en god målmand, men det var desværre for sent den dag – dels fordi, vi havde Vicente Guaita i sigte, og det var tæt på at falde på plads, og dels fordi Frederik Rønnnow efter vores mening blev tilgængelig for sent på dagen, slutter Hodgson. 

Palace starter sin Premier League-sæson, når de møder Fulham 11. august på Craven Cottage.

Annonce