Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rossi som Kane-afløser? Tottenham har tilbudt en kontrakt

Af Morten Bruun Jørgensen
17.01.2019 Kl. 21:54
Tottenham er løbet ind i et alvorligt problem, men en tidligere Manchester United-spiller kan muligvis være løsning.

Harry Kane er blevet ankelskadet, og angriberen meldes ude til marts, og det har efterladt Mauricio Pochettino med store udfordringer, da Son Heung-Min i øjeblikket også er utilgængelig.

Gode råd er normalvis dyre, men for Tottenham behøver det ikke nødvendigvis være sådan.

Den italienske sportsavis, Tuttosport, hævder således torsdag, at Tottenham har taget kontakt til Giuseppe Rossi og tilbudt angriberen en kontrakt, hvor den tidligere Manchester United-spiller vil få betaling for de kampe, han spiller.

Gennem sin karriere har den italienske angriber, der for nylig fik muligheden for at træne med i Manchester United, været ramt af et utal af skader, og skulle uheldet være ude igen, ønsker Tottenham ikke at blive ramt af det.

Dog ser 31-årige Giuseppe Rossi ud til at være fit for fight i øjeblikket, og allerede i de kommende dage vil vi formentlig blive meget klogere på, om han kan få en chance for at vende tilbage til Premier League.

Fra 2004 til 2007 var han på kontrakt i Manchester United, men han spillede blot 14 kampe for De Røde Djævle. Sidenhen har han især i Villarreal og Fiorentina præsteret ganske godt.

Annonce