Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rose: Det er vitalt at Eriksen bliver i klubben

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.04.2019 Kl. 07:15
Forsvareren håber inderligt på, at Tottenham formår at overtale danskeren til at blive.

Christian Eriksen viste atter sin vigtighed for Spurs tirsdag, da han scorede sejrsmålet mod Brighton.

Men meget er blevet skrevet om, hvorvidt den danske playmaker bliver i klubben denne sommer eller tager næste skridt i karrieren,  da hans kontrakt med Londonklubben udløber efter næste sæson.

Danny Rose er blandt klubbens spillere, som krydser fingre for, at Eriksen bliver hængende.

– Det er helt klart vigtigt, at Eriksen bliver. Hvis man ser på de seneste fem år, hvor træneren har været her, er Christian den spiller, som har spillet flest kampe for os, og det taler et tydeligt sprog, fortæller Rose til Sky Sports.

– Når Christian ikke spiller,  bliver der altid sat spørgsmåltegn ved, at vi ikke ligner os selv som hold. Han kæder det hele sammen for os.

Hvis Eriksen har taget en fremtidsbeslutning på nuværende tidspunkt,  har han i hvert fald endnu ikke indviet resten af truppen i den.  Rose fortæller i interviewet, at alle i omklædningsrummet fortsat stoler på, at danskeren og klubben kan nå til enighed om en ny kontrakt.

– Omklædningsrummet stoler fuldt og fast på, at ledelsen får ham til at skrive under på en ny kontrakt.  Det er ude af vores kontrol, men vi tror på, at der bliver gjort alt for,  at han er en del af vores næste skridt, siger Rose.

Annonce