Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney: Ten Hag bør vrage disse to spillere mod Liverpool

Af Emil Plovgaard
21.08.2022 Kl. 09:27
Wayne Rooney mener, at Erik ten Hag bør bænke to spillere i mandagens kamp.

Mandag aften møder Manchester United og Liverpool hinanden i et rivalopgør på Old Trafford.

Ingen af klubberne har fået den ønskede start på sæsonen, og begge klubber er stadig uden en sejr.

Den tidligere Manchester United-angriber Wayne Rooney har en holdning til, hvordan klubben bør stille op i mandagens kamp.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det skal være uden Cristiano Ronaldo og Marcus Rashford.

– Jeg ville ikke spille med Cristiano Ronaldo, og jeg ville ikke spille med Marcus Rashford på banen, siger Rooney i et interview med The Times.

– Hvis jeg var i Erik ten Hags sted, ville min primære bekymring gå på at få energi ud på banen, og Uniteds mislykkede forsøg på at hente en nier gjorde, at man var nødt til at starte med Ronaldo mod Brentford, selvom han ikke havde trænet meget, lyder det videre fra 36-årige Rooney.

– Det så ud til, at han (Ronaldo, red.) har brug for at blive kampklar. Ten Hag har brug for energi fra sit mandskab, og det kan betyde, at Ronaldo bliver droppet.

– Hvad angår Marcus, så har han brug for at finde ud af, hvad han ønsker. Det vil være for hans eget bedste. At se ham i øjeblikket vækker bekymring. Det ser ud til, at han vil være andre steder end på fodboldbanen, siger Rooney

Annonce