Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney: Big Sam ville beholde mig - ejeren ville af med mig

Af Kalle Thue Gregersen
16.09.2018 Kl. 10:15
Wayne Rooney åbner op om sin tid i Everton, og han fortæller, at det var Everton-ejeren, Farhad Moshiri, der ville af med ham.

Efter 13 år væk fra Everton, skiftede Wayne Rooney tilbage til klubben fra Manchester United i juli 2017. 

Den nu 32-årige angriber havde scoret 11 mål i Premier League ved juleprogrammet, men alligevel så det ud til, at der var et eller andet galt. 

Rooney var nemlig ikke sikker på sin fremtid i Everton, og nu afslører han, at det var ejeren Farhad Moshiri, der tvang ham ud af klubben.

– At jeg skulle væk var ejerens beslutning. Han vidste, at han ville hente en masse spillere, og derfor ville han spare nogle penge. Det var hans beslutning, men jeg er skuffet over måden, som det skete på, sagde Rooney til The Sunday Times

– Jeg begyndte at tænke 'Hvad er der blevet sagt?' Derfor henvendte jeg mig til Sam Allardyce og sagde 'Hør her. Jeg er ikke et barn. Hvad foregår der? Vil du beholde mig eller ej?'

– Sam var helt ærlig. Han sagde 'Hvis jeg stadig er her næste sæson, spiller du måske ikke så meget, men jeg vil gerne beholde dig'. Derefter sagde han 'Jeg er dog ikke sikker på, at ejeren har samme holdning'. Det tog mig tre måneder at få et ærligt svar fra ejeren. 

– Jeg prøvede og prøvede. Alt jeg ønskede var at få klarhed. Selv den nye Everton-manager, Marco Silva, var overrasket, fordi han fik afvide, at jeg skiftede, før han blev ansat. Selv jeg havde ikke fået det afvide på det tidspunkt. 

Wayne Rooney har fortsat karrieren i MLS-klubben DC United. 

Annonce