Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney afslører Ferguson-møde: "Ud af mit kontor"

Af Jeppe Augustsen
11.02.2022 Kl. 12:50
Wayne Rooney havde ikke meget at skulle have sagt, da han troppede op på Sir Alex Fergusons kontor.

Wayne Rooneys nye dokumentar 'Rooney' blev udgivet i fredags.

Her kommer han med flere afsløringer. Bl.a. den store transfersaga i 2010, hvor han ikke var tilfreds med situationen på Old Trafford.

– Vi solgte Tevez. Vi solgte Ronaldo. Jeg var den eneste store profil tilbage. Jeg gik ind på Sir Alex Fergusons kontor og sagde: "Hvad er planen lige nu? Vi har købt to unge engelske spillere, som ikke har bevist sig på højeste niveau endnu", siger Wayne Rooney i sin dokumentar.

– Jeg kan huske, at Sir Alex Fergusons svar var: "Smut ud af mit kontor".

I 2010 forsøgte Wayne Rooney også at forlade Manchester United og i stedet skifte til Chelsea, men sådan gik det ikke.

– Manchester United tilbød mig £200,000 om ugen. Det ville have været nemt for mig at sige fem år og £200,000 om ugen, og så skriver jeg under. Men jeg ville have succes på banen. Det betød mere for mig. 

Wayne Rooney fik ikke sit skifte til Chelsea, og der gik ikke lang tid, før han skrevet under på en ny kontrakt med De Røde Djævle.

Annonce