Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo, Zlatan og alle fra Liverpool: LeBron James udpeger sine yndlingsspillere

Af Michael Christiansen
20.03.2020 Kl. 22:26
Basketstjernen er stor fodboldfan og har nogle velkendte navne blandt sine personlige favoritter.

Det er svært at vurdere, om LeBron James kunne have fået en karriere inden for fodbold.

I stedet er den 35-årige LA Lakers-spiller blevet en sand legende i basketball og nøjes med at lave en liste over sine favoritspillere fra fodboldsporten.

Den er såmænd også ganske interessant. Der er i hvert fald nogle store navne på.

– For det første: Alle hos Liverpool. Simpelthen – alle spillere hos Liverpool, skriver LeBron James ifølge GOAL på Instagram.

Der er dog også spillere uden for Jürgen Klopps mandskab, der har imponeret basketikonet:

– Mbappe, Neymar, Cristiano Ronaldo. De gutter er legender, mand. Jeg elsker de fyre. Jeg elsker Cristiano Ronaldo. Jeg elsker Neymar, elsker Mbappe. De er nogle få af dem, skriver en begejstret Lebron James.

Han havde dog nær glemt et par af de helt store:

– Messi, ja, helt sikkert. Messi, legende. Zlatan? Han er vanvittig, men han er godt nok forbandet god, skriver basketspilleren imponeret.

 

Annonce