Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo ville elske at se Guardiola som Juventus-træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.04.2019 Kl. 06:52
Spanske Marca skriver, at verdensstjernen ville byde Manchester City-stjernen velkommen med åbne arme i den italienske storklub.

Juventus vinder mesterskaber på stribe,  men den italienske storklub drømmer om Champions League-triumfer,  hvilket træner Massimiliano Allegri hidtil ikke har leveret.

Efter klubbens noget overraskende exit til Ajax er italienerens fremtid i klubben angiveligt usikker,  og Pep Guardiola skulle ifølge Il Giornale være på ønskelisten.

Det skulle ifølge spanske Marca være en mand, som særligt Cristiano Ronaldo presser på at få til klubben.

Med sejren over Manchester United onsdag tog Pep Guardiolas Manchester City-hold et stort skridt mod mesterskabet i England,  men selvom Pep Guardiola har for vane at forlade klubber efter en række succesfulde sæsoner,  tyder intet på, at det er tilfældet denne sommer.

Guardiola har tidligere udtalt, at han sætter pris på at være en del af projektet i Manchester City,  selvom han aldrig har lagt skjul på, at han i fremtiden gerne ville forfølge muligheden for at forsøge sig som landstræner.

Men efter alt at dømme kommer Cristiano Ronaldo ikke til at blive ledet af spanieren næste sæson, og den 34-årige portugiser får måske aldrig muligheden.

 

Annonce