Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo brager afsted - men United vil stadig hente Haaland

Af Emil Plovgaard
19.09.2021 Kl. 07:45
Cristiano Ronaldo og Erling Haaland kan komme til at spille sammen på Old Trafford.

Cristiano Ronaldo tager i øjeblikket Premier League med storm.

Den 36-årige portugiser er atter vendt "hjem" til Manchester United og Old Trafford, til stor glæde for mange.

I næste sæson kan han komme til at udgøre en slagkraftig duo sammen med norske Erling Haaland.

Jagten på den norske superstjerne er nemlig ikke stilnet af på trods af Ronaldos tilbagekomst. 

En handel i sommertransfervinduet 2022 ligger nemlig stadig i kortene, skriver Daily Express, der peger på, at Ole Gunnar Solskjær fortsat er en stor beundrer af Dortmund-angriberen.

Roser hinanden

De to spillere har tidligere rost hinanden, og Cristiano Ronaldo har blandt andet udtalt, at han tror, Erling Haaland vil blive en af de bedste spillere i verden.

Haaland har også sagt, at han som barn havde Cristiano Ronaldo som idol.

De to spiller dog begge i rollen som 9'er, så derfor er det tvivlsomt, hvorvidt de begge kan spille samtidig.

Vil nok ikke bytte Ronaldo for nogen

Men den tidligere United-spiller Liam Chadwick mener, at de to kommer til at være på Old Trafford samtidig.

– I denne sæson vil man nok ikke bytte Ronaldo for nogen, siger han.

– Men som jeg hører det, bliver Haaland sandsynligvis hentet ind på en fem-/seks-årig kontrakt og kan udgøre den rolle i fremtiden.

– De taler begge varmt om hinanden, så måske er det en del af en større masterplan, lyder det fra Chadwick.

 

Annonce