Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldinho: Tre spillere kan blive Premier League-topscorer

Af Redaktionen
16.08.2018 Kl. 21:27
Ronaldinho mener, at primært tre spillere kommer til at konkurrere om titlen som Premier League-topscorer i denne sæson.

Den 26-årige Liverpool-stjerne Mohamed Salah lavede i sidste sæson 32 Premier League-kasser og blev dermed rækkens topscorer foran Spurs' Harry Kane. Men kan egypteren gentage den flotte bedrift fra sin debut-sæson hos The Reds?

Ifølge brasser-legenden Ronaldinho, så kan Salah så absolut gøre det igen. Men det bliver ikke uden konkurrence – og Ronaldinho tror, at Citys Agüero og Spurs' Kane er de skarprettere, der bliver de hårdeste at knække for Salah.

– Mohamed Salah er en fantastisk spiller og kan selvfølgelig godt blive topscorer i Premier League for anden sæson i træk. Det tror jeg, siger Ronaldinho ifølge Kingfut og fortsætter:

– Men han får det svært, for han kommer til at konkurrere med store spillere som Sergio Agüro og Harry Kane om den gyldne støvle, lyder det fra den brasilianske legende, der desuden mener, at Salah kan spille i alle klubber i verden:

– Salah kan spille i alle klubber i alle ligaer. Men Spanien ville passe en spiller som ham rigtig godt – Spanien ville være som et paradis for ham.

Ronaldinho ved udmærket, hvad han taler om, når han snakker om mål på samlebånd. Den nu 38-årige brasilianer var ikke selv angriber, men lavede i sæsonen 2006/2007 21 mål for FC Barcelona i La Liga.

Salah åbnede allerede målkontoen i weekenden, da han lavede en enkelt kasse i Liverpools sejr over West Ham. Hverken Agüero eller Kane kom på tavlen. 

Premier Leagues topscorere efter første runde er Richarlison, Sadio Mané og Roberto Maximiliano Pereyra. De har alle lavet to kasser.

Annonce