Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romelu Lukaku snuppede flot rekord mod Japan

Af Pelle Rigtrup
15.11.2017 Kl. 07:06
Manchester United-angriberen scorede kampens enlige mål, da Belgien i går besejrede Japan, og han er nu den mest scorende spiller for Belgien nogensinde.

Da Belgien i fredags spillede 3-3 mod Mexico, stod Romelu Lukaku bag to af målene, og han nåede dermed op på en delt førsteplads på listen over de mest scorende spillere for Belgien nogensinde. 

I går havde Lukaku så muligheden for at gå alene i spidsen, da Belgien mødte Japan, og den mulighed udnyttede Manchester United-angriberen til fulde. 

Med små tyve minutter tilbage af opgøret scorede han kampens enlige mål, og han strøg dermed forbi Paul Van Himst og Bernard Voorhoof på listen. 

Romelu Lukaku er nu oppe på 31 scoringer for det belgiske landshold og med tanke på, at han kun er 24 år, kan han nå at score mange flere mål for fædrelandet. 

Med sejren er Belgien ubesejret i de seneste 15 kampe, og holdet vil utvivlsomt være blandt favoritterne til at snuppe VM-guldet næste sommer. 

Annonce