Romano: Stor uge i vente for Liverpool
Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano er der en stor uge i vente hos Liverpool.
Der er endnu ikke kommet nogen skvulp i vandet hos Liverpool, hvad angår transfers.
Det skyldes, at klubben først for nylig har kunnet byde velkommen til Arne Slot og Richard Hughes som henholdsvis cheftræner og sportsdirektør i klubben.
Derfor har de store udviklinger måttet lade vente på sig. Men nu er ventetiden snart forbi.
Der kommer til at ske lidt på transferfronten, men det handler ikke om tilgange. I stedet vil klubben forsøge at få styr på snarlige kontraktudløb.
Virgil van Dijk, Mohamed Salah og Trent Alexander-Arnold har alle kontraktudløb hos Liverpool i sommeren 2025.
– I øjeblikket er det fortsat roligt.
– Efter denne uge, hvor Arne Slot er kommet ind hos Liverpool, hvor han har været til møde med alle direktørerne, begynder nu for alvor den reelle strategi.
– De vil forberede sig på sommerens transfervindue, og derudover skal kontraktsituationerne også klarlægges.
– I øjeblikket venter alle disse spillere på at påbegynde forhandlingerne med Liverpool.
– Jeg tror, at det bliver i denne uge, hvor de vil begynde at have kontakt med klubben for at få klarlagt deres kontraktsituationer.
– I øjeblikket er det virkelig stille. Disse spillere forsøger ikke at tvinge sig væk fra klubben. Liverpool venter på at få direkte kontakt, lyder det fra Fabrizio Romano til The Debrief.
Hos Liverpools rivaler fra Manchester United er klubben snart klar med et nyt bud på stjerne, efter at det første bud blev afvist.