Romano bekræfter: Han forlader Arsenal
Arsenal lader Jorginho forlade klubben på en fri transfer.
Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
The Gunners har besluttet sig for, at samarbejdet med den erfarne midtbanespiller er forbi efter sæsonen som følge af, at man ikke er nået frem til en forlængelse.
Jorginho vil forlade klubben, når hans aftale udløber i juni 2025, efter at han er bevæget sig ind i den afsluttende fase af sit ophold.
Den 33-årige Jorginho har indtil videre opnået 78 kampe for Arsenal, siden han skiftede til klubben fra Chelsea i januar 2023.
Sammen med Jorginho, er det sandsynligt, at Thomas Partey også forlader klubben på en fri transfer, med mindre det lykkes Mikel Arteta og Arsenal at lande en forlængelse.
Det forlyder, at klubben gerne vil forlænge Parteys ophold med yderligere to år.
Arsenal ser ud til at lande på en andenplads for tredje sæson i træk, efter at Liverpool søndag vandt det engelske mesterskab for 20. gang.
Der er dog fem point ned til Newcastle på tredjepladsen med fire kampe igen, så det er langt fra givet, at Artetas mandskab sikrer sig en placering i top-2.
I denne uge tager klubben desuden hul på semifinalerne i Champions League, når det gælder første opgør mod Paris Saint-Germain. Her har franskmændene revanche til gode – få mere at vide i videoen øverst i artiklen.
Læs flere nyheder om Arsenal her.