Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano afslører: Dette lyder Lautaro Martinez' frikøbsklausul på

Af Emil Eire Frerk Olsen
31.07.2021 Kl. 19:28
Inter-stjernen Lautaro Martinez har faktisk en frikøbsklausul inkluderet i sin aftale med de italienske mestre.

Tidiligere på ugen forlød det fra flere medier, at Arsenal har indledt jagten på Inter-angriberen Lautaro Martinez, men disse blev hurtigt skudt til jorden.

Det var der dog ingen grund til, eftersom den troværdige avis The Athletics tidligere på dagen meldte om, at Arsenal rent faktisk har en konkret interesse i at hente argentineren til Emirates Stadium.

The Gunners vil tilbyde spillere som Alexandre Lacazette og Hector Bellerin i bytte, hvilke er interessante navne for Nerazzurri, mens de italienske mestre selv er interesserede i at sælge spilleren til 'den rigtige pris'.

Transferguruen Fabrizio Romano angav tidligere på aftenen, at man faktisk ved mere om en eventuel pris end som så. Lautaro Martinez har nemlig en frikøbsklausul, ingen før har talt om, hævdede Romano via sin Twitch kanal.

Italieneren afslørede, at der er tale om en pris på £95 millioner, altså 825 millioner, for at man 'frit' kan hente Martinez til en anden klub.

Man har godt nok hørt om mere svimlende beløber, dog er det ikke et prisleje The Gunners forventes at kunne imødekomme.

Alligevel kan dette få stor betydning for en eventul transfersum, da denne nu har et loft. 

Inter kan højst starte på £95 millioner ved forhandlingsbordet, hvilket er noget lavere end, hvad man tidligere har oplevet storklubber lægge ud med vedrørende stjernespillere.

Derudover har Inter selv interesse i at hente penge hjem grundet klubbens økonomisk vaklende tilstand, hvorfor det er usandsynligt, at man vil stå fast og kræve frikøbsklausulens fulde beløb.

Fabrizio Romano tilføjer, at Arsenal og Inter endnu ikke har indledt konkrete forhandlinger, mens forskellige spanske kilder erfarer, at også Atletico Madrid ser på spilleren.

Annonce