Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Røvrendt: Newcastle er ved at miste stortalent til Watford - via Udinese

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.06.2020 Kl. 13:34
The Telegraph skriver, at Matty Longstaff kan ende i Watford via omveje.

Newcastle-talentet Matthew Longstaff kan snart befinde sig i Watford, selvom han lige nu forhandler med Udinese. Det skriver The Telegraph.

The Magpies har gennem længere tid forsøgt at få den 20-årige lillebror til Sean Longstaff til at forlænge sin kontrakt, der udløber denne sommer.

Men de har fået hård konkurrence fra Udinese, der står klar til at tilbyde ham en kontrakt på £30.000 om ugen –  hvilket er mere end 30 gange mere, end hvad han tjener i Newcastle lige nu.

Men selvom det er Udinese, der forhandler med Longstaff, så tyder det på, at midtbanespilleren i stedet fortsætter karrieren i Watford – ad omveje.

Pozzo-familien ejer både Udinese og Watford, og spillere er utallige gange blevet udvekslet mellem de to klubber. Men hvorfor signer Watford ikke bare Longstaff direkte, i stedet for at det skal foregå via Serie A-klubben?

En transfer af et talent mellem to engelske klubber kræver, at Watford betaler en kompensationspakke for Newcastles talentudvikling, som formentligt vil være i millionklassen. Udinese skal derimod kun betale en lille andel af samme kompensation.

Efter et eventuelt skifte til Udinese, vil klubben da kunne leje Longstaff til Watford, som med stor sandsynlighed får en købsoption, så den engelske midtbanespiller kan skifte på en permanent transfer i 2021.

 

Annonce