Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers: Ville ikke bytte Vardy for Kane

Af Gustav Tornby
21.09.2019 Kl. 09:16
Leicester-manager Brendan Rodgers fortæller, at han ikke ville bytte Jamie Vardy for Harry Kane.

Lørdag ved middagstid mødes to af Englands bedste angribere, når Jamie Vardys Leicester hjemme på King Power Stadium tager imod Harry Kanes Tottenham. 

26-årige Kane, der faktisk var udlejet til Leicester tidligt i sin karriere, har været en åbenbaring siden sit gennembrud hos Tottenham – og han imponerer Brendan Rodgers. 

– Han er en meget anderledes angriber end Jamie. Jeg kan huske tilbage på en kamp omkring fem år siden, da jeg var Liverpool-manager og Harry var på bænken for Tottenham, så den udvikling han har gennemgået siden da har været fantastisk, fortæller Rodgers ifølge Independent. 

– Målene han har scoret – han er blevet en ægte talisman for Tottenham og for England. 

Til trods for de rosende ord foretrækker Rodgers den type angriber, som Jamie Vardy er .

– Harry er en klassespiller, men jeg ville ikke bytte Jamie. Jeg har arbejdet tæt sammen med Jamie i noget tid nu – og der er ikke mange spillere i fodboldverdenen, som jeg ville bytte ham for, slutter han. 

Annonce