Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers føler sig snydt: Vi skulle have haft straffespark

Af Morten Bruun Jørgensen
23.02.2020 Kl. 09:23
Brendan Rodgers mener ikke, at dommeren traf den rigtige beslutning lørdag aften.

På TV3+ var Daniel Ortved ikke i tvivl under sin kommentering. Leicester skulle tildeles et straffespark, da Kevin De Bruyne ramte et frispark med armen, og den holdning deler Brendan Rodgers.

Leicester-manageren kunne efter opgøret mod Manchester City kun stille sig uforstående over for, at Paul Tierney ikke dømte straffespark i situationen.

– Vi er skuffede over, at vi ikke fik et straffespark. Det er så tydeligt. Jeg følte, det var grunden til, at VAR blev indført. Bolden var på vej mod hjørnet i målet, og Kevin De Bruyne stoppede den. Han løftede sin arm. Hvis man ser på reaktion fra de andre spillere i muren, var deres hænder nede. Der var hånd på, lød det fra Brendan Rodgers ifølge Goal.

Han var samtidig helt enig i dommerens beslutning om at tildele et straffespark til Manchester City, da Dennis Praet blokerede et skud med armen i anden halvleg.

Kasper Schmeichel reddede Sergio Agüeros forsøg fra pletten, men han kunne ikke forhindre Gabriel Jesus i at score til 0-1 senere. Det blev også kampens resultat.

 

Annonce