Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Riyad Mahrez har genfundet selvtilliden: I City handler det om at vinde hver gang

Af Søren Nørgaard
03.06.2020 Kl. 18:53
Riyad Mahrez havde en svær første sæson i Manchester City, men kantspilleren har indfundet sig med, at han kan sidde på bænken flere kampe i træk.

I sommeren 2016 kunne Leicester til manges store overraskelse lade sig hylde som vinder af Premier League. Det skyldtes ikke mindst klubbens offensive duo bestående af Jamie Vardy og Riyad Mahrez, der igennem hele sæsonen var en evig trussel for The Foxes.

Mens Jamie Vardy er blevet på King Power Stadium søgte Riyad Mahrez videre i karrieren og skiftede til Manchester City for £60m. Den første tid på Etihad var dog langt fra nem for den algeriske landsholdsspiller, der skulle acceptere, at han ikke længere var den store stjerne på holdet. 

Her snart to år efter sit skifte er selvtilliden dog igen helt i top hos den tekniske kantspiller, der har brugt coronapausen på at lave et interview med Sky Sports. Her åbner han blandt andet op for sin start hos The Citizens.

– I City er holdet bygget til at vinde alle kampe. Det er målet, hver gang vi går på banen. Da jeg kom til klubben sidste sæson, havde manageren stor tiltro til mig, men jeg var ikke en afgørende spiller fra dag et. I City har man dog ikke tålmodigheden til at vente og derfor kom jeg på bænken, husker Riyad Mahrez.

Spillet blev bedre i slutningen af sæsonen og det spil har Mahrez taget med sig ind i denne sæson. Han erkender dog, at det tog tid at acceptere den nye rolle på holdet.

– Vi er 20 topspillere i truppen og derfor brugte jeg også mange kampe på bænken, fordi andre spillede godt. Jeg fik dog chancen i slutningen af sæsonen og har også spillet godt i denne sæson. Selvtilliden er uden tvivl tilbage på samme niveau som sæsonen, hvor Leicester vandt mesterskabet, slutter Riyad Mahrez.

Annonce