Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rivegilde i Real Madrid: Storklubben kan blive tvunget til at sælge stjerner til Premier League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.12.2019 Kl. 10:38
Real Madrid skal sælge én eller flere spillere til januar for at overholde Financial Fair Play-reglerne, skriver Marca.

Real Madrid bare brugte og brugte penge i sommertransfervinduet, hvor man på købene af Eden Hazard, Luka JOivc, Eder Militao, Ferland Mendy og Rodrygo spenderede hele €350 millioner.

Men nu er klubben også tvunget til at sælge en række spillere,  for man kan ikke bare købe hæmningsløst og stadig forvente, at man overholder Financial Fair Play-reglerne.

Groft sagt betyder de, at en klub skal tjene cirka det samme, som den bruger på spillerkøb, og selvom Real Madrid solgte for €150 millioner denne sommer, er der stadig langt til de €350 millioner, som man brugte på indkøb.

Derfor fokuserer klubben i stedet snarere på at sælge spillere i det kommende transfervindue, skriver Marca, der normalt betragtes som mundstykke for den spanske kongeklub.

Real Madrid skal mindst sælge for €100 millioner, hvis ikke de vil have UEFA på nakken for brud på Financial Fair Play-reglerne.  Det vil formentligt betyde, at spillere som Gareth Bale, James Rodriguez, Isco og Lucas Vazquez alle vil være til salg denne januar.

Det kunne godt være af interesse for en eller flere Premier League-storklubber.

Annonce