Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ritualet fortsætter: Premier League-spillere går også på knæ i næste sæson

Af Emil Plovgaard
03.08.2021 Kl. 16:43
Kampagne fortsætter i den kommende sæson.

Premier League-spillerne fortsætter med at tage et knæ i den kommende sæson.

Ritualet, der begyndte i den forgangne sæson, skal være med til at eliminere racisme på grønsværen og i al almindelighed.

Det er spillere fra samtlige Premier League-klubber, der har været med til at træffe beslutningen, skriver ligaen på sin hjemmeside.

Ligeledes vil spillere og match officials fortsat bære et badge med teksten "No Room For Racism" på ærmerne.

– Vi føler, at det, nu mere end nogensinde før, er vigtigt for os at fortsætte med at tage et knæ som symbol på kampen mod racisme, lyder det fra spillerne.

Annonce