Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Risikabelt valg: Arsenal-spiller kårer Spurs-spiller som den bedste i Premier League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.02.2021 Kl. 14:38
Matteo Guendouzi har i et interview med Telefoot peget på ærkerivalernes stjernespiller som den bedste i Premier League.

Matteo Guendouzis fremtid for Arsenal vaklede i forvejen på usikker grund, men den franske midtbanespiller har næpppe indyndet sig yderligere hos hverken Mikel Arteta eller klubbens tilhængere med sin seneste kåring.

I et interview med Oh My Goal US blev Guendouzi nemlig anmodet om at nævne Premier Leagues bedste spiller, og som respons nævnte han både Kevin de Bruyne og ærkerivalernes fra Tottenhams Son Heung-min.

– Kevin de Bruyne er den bedste spiller i ligaen. Han er over alt på banen, hans pasningsevner er ekstremt god, og hans kampoverblik er sublimt.  Han er blandt de bedste midtbanespillere i verden, fortalte Guendouzi til Oh My Goal US og fortsatte:

– Men jeg vil også sige Son fra Tottenham. Han er en spiller, som gør meget godt for sit hold.

Det kan han jo have ret i, den kære Guendouzi, men nogle gange er det måske bedre bare at vare sin tunge – særligt når man er på vej til at skamrose lokalrivalens storspiller.

Franskmanden blev udlejet til Hertha Berlin i sommertransfervinduet efter at være blevet bænket og sidenhen udeladt af kamptruppen på grund af attitude- og disciplinærproblemer.  Det vides ikke, om Arteta regner ham med i sine planer på sigt eller ønsker ham solgt til sommer.

 

Annonce